Mænds Mødesteder Uncategorized

 Mænds Mødesteder klar efter sommerferien

Kim Andreasen på Værkstedet, hvor han giver en hjælpende hånd med at reparere et af medlemmernes stole.

Mænds Mødesteder Stakroge starter op efter sommerferien onsdag den 11. september kl 19:00 i lokalerne i Aktivitetshuset på Engebækvej i Stakroge. 

Mændene har valgt onsdagen som den faste mødedag, hvor man forventer at benytte Aktivitetshusets faciliteter om aftenen i ulige uger. I lige uger er der tillige lagt op til, at der kan arrangeres udflugter, besøg og lignende i dagtimerne.

Deltagerne sammensætter selv programmet. Skal det være værkstedsarbejde eller skal man dygtiggøre sig på sin PC eller måske spille et spil. Alle muligheder står åbne.

Alle mænd er velkomne også uden tilmelding. Mænds Mødesteder er fri for rygning, alkohol og andre rusmidler. Der forventes at være en positiv omgangstone, hvor man hjælper hinanden og bruger hinandens erfaringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *