Aktivitetshuset Mænds Mødesteder

God start på året for Mænds Mødesteder.

Mænds mødesteder er startet godt på det nye år. Der er planlagt ture ud af huset, hvor man starter med at se Akvædukten i Skarrild og det nye forløb af Karstoft å gennem Skarrildhus lørdag den 8. februar.

IMG 20200122 132935

Der bliver andre arrangementer ud i naturen, lige som der planlægges nogle motionstiltag.

IMG 20200122 202913

 

Værkstedet er stadig ved at blive indrettet. Der er lavet et stort arbejdsbord og næste projekt er lige startet. Det er et reolsystem på hjul til mindre træemner. Værkstedets brugere skal ikke længe tage deres eget værktøj med, da der er indkøbt noget godt elværktøj.

Man kan kontakte bestyrelsen eller blot møde op, når der er arrangementer i Aktivitetshuset, hvor man mødes onsdage. Det er kl. 10 – 12 i ulige uger og kl. 19 – 21 i lige uger. Derudover kan der være et arrangement ud af huset en gang i måneden.