Lokal Politik Uncategorized

600 børn samles til vikinge-rock i Herning

 

 

 

I samarbejde med DR og Fermaten inviterer Herning Kommune 12. november 600 skolebørn til vikinge-koncerten Vardlokkur.

  1. oktober 2019

I november går 600 herningensiske skolebørn til kamp mod ragnarok.

Det sker, når Herning Kommune og DR Musikariet inviterer indenfor til den interaktive vikingekoncert Vardlokkur på spillestedet Fermaten.

Her skal skolebørnene, i samarbejde med Vølven, forsøge at forhindre Ragnarok, alt imens tonerne fra nykomponeret vikinge-musik fra komponist Mathias Madsen Munch strømmer ud af højttalerne.
Preben Siggaard, centerchef i Center for Børn og Læring i Herning Kommune, er glad for koncert-tilbuddet fra DR.

– De her koncerter er et rigtigt godt eksempel på en aktivitet, hvor vi både kan aktivere den musikalske side af eleverne, som vi ved er med til at stimulere indlæringen, og samtidig få dele af den danske historie og kulturarv med i pakken. Det er et rigtig godt initiativ fra DRs side, siger Preben Siggaard.

Læs mere herunder på Linket til Herning Kommune`s Side :  https://nyheder.herning.dk/nyhedsarkiv/2019/okt/600-boern-samles-til-vikinge-rock-i-herning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *