Hoven Uncategorized

Hoven Friskole – nu med 9. klasse.

I skoleåret 20-21 udvider Hoven Friskole deres skoletilbud med 9. klasse.

Der er i skrivende stund interesserede elever nok til at etablere en kommende 9. klasse på Hoven Friskole, men der er fortsat ledige pladser både i den kommende 9. klasse og i kommende 7. og 8. klasse.

Udvidelsen udspringer af ønsket om at tilbyde et helt skoleforløb til eleverne. Samtidigt arbejder vi på skolen med at udvikle et udskolingstilbud, der med et lokalt og trygt afsæt styrker de unges globale udsyn, ud fra et ønske om at medvirke til at udvikle stærke, selvstændige unge/voksne, der kan begå sig i en global verden.

Tirsdag d. 25. februar er der informationsaften om det kommende 9. klasses tilbud. Her kan kommende elever og forældre, samt interesserede elever og forældre høre mere om, hvordan vi har tænkt os at ”strikke” den kommende 9. klasse sammen.

Vi vil fortælle om struktur og organisering af den kommende 9 klasse. I skal også høre mere om vores tanker om den globale dimension f.eks. epals –  pennevenner i et andet land, et rejsetilbud til kommende 9. klasse, på lidt længere sigt venskabsklasser, andre undervisningsformer, projektugen og meget andet, udtaler skoleleder John Sørensen og fortsætter:

Selvom vi vælger at udvikle det globale udsyn, er det daglige liv på skolen fortsat vores vigtigste omdrejningspunkt. Vi vægter som nu fortsat det stærke fællesskab og rummeligheden blandt eleverne – en evne vi er sikre på også vil medvirke til en større forståelse for andre kulturer og deres levevis hos vores elever.

Vi tilbyder transport med vores bus. Den kører hver morgen og hver eftermiddag – kontakt os, og så finder vi ud af, at få jer hentet og bragt hjem.

Læs mere her på Hoven Friskole egen webside