Nathja Viborg Hattens
Begivenhed

Jul og Juleglæde i Stakroge

Sidste år overraskede Nathja Viborg Hattens og hendes pony alle i Stakroge ved at optræde som henholdsvis nisse og rensdyr. Byens børnefamilier blev glædet med et besøg af en rigtig nisse, der kom med en julegave til de små. Samtidig fik de lejlighed til at hilse på den julepyntede pony.

Nathja gentager succesen i år, hvor hun den 24. december rider rundt i Stakroge. Nathja fortæller, at der er stor interesse for det og at hun har fundet lidt sponsorer, både butikker og private.

Det bliver i år på en anden hest og Nathja fortæller videre:
Jeg rider mit juleridt fordi jeg vil vise min juleglæde til børn og familier, og for at vise hvor meget det betyder at glæde hinanden og at man skal huske at være glad for det man har.

Julen er hjerternes fest, og mine ønsker i julen er, at vi skal huske at være lykkelige og glade sammen, for mig handler julen ikke kun om gaver, men mere om at glæde andre, slutter Nadja.

Stakroge kan glæde sig over tiltaget, som ser ud til at blive en tradition. Juleridtet kan blive en afløse for de julearrangementer, der har været tidligere.