Mænds Mødesteder

Mænds Mødesteder nu som forening

Bestyrelsen for Mænds Mødesteder Stakroge.

Mænds Mødesteder Stakroge bliver nu forening.

Onsdag dannede Mænds Mødesteder Stakroge en lokalforening under landsforeningen Mænds Mødesteder Danmark.

Den lille forening fik Søren Stier Sørensen som formand, Carl Otto Daniel blev næstformand og Gøsta Juul blev det tredie medlem af bestyrelsen. Peter Arreborg fører foreningens regnskab. Foreningen har lokaler i Aktivitetshuset i Stakroge, hvor man netop er ved at indrette et værksted.

Mænds Mødesteder Stakroge samarbejder med mødestedet i Grindsted. Der har været arrangeret fælles virksomhedsbesøg. I det nye år vil mændene besøge foreningen i Grindsted for at få inspiration til egne og fælles arrangementer.