Stakroge

Nu kan der snart flages.

Der bliver stadig arbejdet på at gøre Borgergade i Stakroge helt færdigt. Afmærkningen gennem byen til en 2-1 vej lader dog vente på sig til det nye år. Nu er fortove og opkørsler ved at være på plads.

Lige nu bliver der boret ud til 40 flagstangholdere. Måske begyndelsen på den længe omtalte flagalle.

Nogle af borgerforeningens ønsker er ved at blive ført ud i livet. Allerede nu tegner der sig et godt billede af pladsen ved Købmandsgården, hvor byens flotte juletræ helt kommer til sin ret.

Renovering af pladsen gør, at den vel kan betegnes som Stakroge Midtpunkt.

Rart at se, at kommune og borgerforening kan opnå så gode resultater til gavn og glæde for alle.

Carl Otto Daniel