Genbrugspladsen

Stakroge Genbrug klar til nyt årti

Formand Jens Kauffmann i genbrugspladsens store hal.

Stakrogeborgernes egen genbrugsplads Stakroge Genbrug er klar til 2020.

Usikkerheden om genbrugspladsen er afløst af en tro på fremtiden, efter at Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at pladsen fortsætter uændret. Der er lagt op til et tættere samarbejde med kommunen. Der forventes at der bliver nogle drøftelser allerede først i februar.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om, at pladsen videreføres er godt for miljøet, kommunen og borgerne i Stakroge. En genbrugsplads der bygger på et folkeligt fundament, kan kun være en succes.

Nå kommunen i den grad bakker op om Stakroge Genbrug medfører det også forpligtigelser. Der skal fuld fokus på drift af pladsen, sorteringen skal være helt i top og de frivillige passere skal træde i karakter. Det stiller krav til bestyrelse, passerne og pladsens brugere.

Der er noget at leve op til. Jeg tror, at alle tager udfordringerne til sig og løser opgaverne, så alle kan være tilfredse.

Carl Otto Daniel