Mænds Mødesteder Stakroge har modtaget en kærkommen gave fra hovedorganisationen. Stakroge tog chancen og deltog i en lodtrækning og vandt udstyr til udendørs arrangementer.
Det blev til 5 termoflasker, 5 rygsække, siddeunderlag og drikke og spisekrus til 10 personer. Dertil opslagsbøger om fugle og spiselige planter fra naturen.
Nu er der ingen hindring for at arrangere natur – eller fisketure. Måske en god, lang travetur.
Mændene har tidligere været på tur til Skovsnogen og der er tale om at besøge Naturpark Thy og at tage på fisketure.