Mænds Mødesteder Stakroge

Virksomhedsbesøg i Ølgod udsat.

Denne tur er udsat indtil videre, for at undgå at nogen unødvendigt kan blive udsat for smitte med Corona virus.
Der kommer nyt opslag, når forholdene igen er normale.

 

Mænds Mødesteder Stakroge er inviteret til at deltage i virksomheds besøg sammen med mændene fra Grindsted.
Det er onsdag den 15. april på NOBIA , Industrivej 5 i Ølgod.
De fleste kender stedet som HTH.
Rundvisningen starter kl. 10.00 fra receptionen og vi bliver vist rundt af Hans Graversen.
Vi skal tilmelde os senest onsdag den 8. april, så giv besked til et af bestyrelsesmedlemmerne. Vi taler sammen om fælles transport og afgangstid fra Stakroge.

Da firmaet har meget strenge sikkerhedskrav, er det vigtig, at alle deltagere forud for besøget, har læst om sikkerheden.

Skulle nogen have egne sikkerhedssko, er de velkommen til at medbringe dem.

Sikkerhed og retningslinjer for besøgende i Nobia DK´s produktion

Kære kommende besøgende,

Vi er glade for jeres interesse, og glæder os til at vise jer vores produktion.
For at sikre jer den bedste oplevelse under besøget, har vi nogle få retningslinjer, som vi beder jer overholde.
Sikkerhed
Vore medarbejderes, leverandøres og gæsters sikkerhed har høj prioritet. Derfor SKAL alle besøgende i produktionen bære sikkerhedsvest og sikkerhedsfodtøj (gerne egne sikkerhedssko, da store størrelser findes i begrænset antal). Derudover beder vi alle besøgende vise hensyn og følge rundviserens anvisninger. Ved evakuering følges ligeledes rundviserens anvisninger.
Jeres besøg vil blive annonceret på vores intranet, så medarbejderne er forberedt og opmærksomme på, at vi har gæster.
Generelt
Besøgende må ikke anvende mobiltelefon, foto- eller videoudstyr i produktionen, og rygning er kun tilladt udendørs på de respektive rygearealer.
Vi forbeholder os til enhver tid ret til at nægte adgang for konkurrenter eller leverandører, for beskyttelse af vores forretning, og ligeledes afvises påvirkede personer.
Retningslinjerne vil inden rundvisningen blive vist til hele gruppen i en sikkerhedsvideo.
Besøget og rundvisningen hos Nobia Danmark tager forventeligt halvanden time.
Opstår der spørgsmål under besøget, er rundviseren altid behjælpelig.
Vi glæder os til at se jer, og håber, i må få et oplevelsesrigt besøg i vores produktion.

Med venlig hilsen
Nobia Danmark